Tiden nærmer sig til… // Cairns

At vi skal hjem! Faktisk er der kun 4 dage og så på 5. dagen tager vi flyet mod Singapore og Danmark. Hvor sørgeligt er det egentlig ikke lige? Altså.. Man må sige at vi (læs: jeg) glæder os en smule til at komme hjem, men samtidig bliver det så underligt når vi er landet og skal begynde at tænke på voksen ting (job, penge, lejlighed) istedet for hvad vi skal spise, hvilken oplevelse vi skal købe, osv. Det er en frihed uden lige 🙂 Vi håber på at kunne tage afsted igen når det er muligt, denne gang med en masse ting vi har styr på, bl.a. at vi IKKE skal tage afsted til en masse lande på kort tid. Så hellere 1 land ad gangen i 3-4 ugers tid 🙂 Nå men her er hvad vi har lavet indtil nu.. Nå ja, så skal jeg vidst lige gøre opmærksom på MEGET tekst, haha.

Mackay/ Airlie Beach

Turen til Mackay fra Rockhampton var på ca. 4 timer, så det var helt ok. Vi ankom til et hyggelig motel som efter sigende skulle være et af de 4 bedste moteller i Australien. Der var ikke så meget unikt ved det, men det var forholdsvist billigt og lå lige ned til havet. Den ene dag tog vi ud til noget kaldet Cape Hillsborough National Park. Vi startede på en “walk” hvor vi gik igennem nogle forskellige områder; regnskov, wetlands, og en eller 2 områder mere som vi ikke kan huske. Turen var på 1 km, og der stod det ville tage 1 time. Det tog os ca. 12 minutter haha. Det var helt fint, bortset fra de irriterende myg der var i regndelen! 😉 Om det virkelig var de forskellige områder ved jeg ikke, men det var da meget sjovt. I wetland (eller sumpen på dansk) var der endda også krabber, sorte vel at mærke. Ret cool at de levede der

En abe i skoven

Efter den lille tur kørte vi mod en strand hvor der skulle være kænguruer. Da vi kom, var der desværre ingen kænguruer overhovedet, men vi tror de er der tidligt om morgenen. Så vi gik langs stranden og kørte ellers lidt rundt i national parken. Der var ikke så meget at se, og desværre kan man ikke bade i Queensland. Eller, det kan man godt, men der er de her “marine stingers” på denne tid af året (november – maj). Det er vidst nok en slags brandmand bare med tråde som en miniudgave (mini mini!!) af en blækssprutte, uden at det er “arme” (giver det mening? ellers google Marine Stingers), bare værre, som mister nogle af de her tråde som er farlige. De laver nogle indhegninger med net på nogle strande, som skulle gøre at der ikke kommer lige så mange ind, men vi lod bare vær med at bade.

Kænguru stranden

Nu tid til: Whitsunday/ Whitehaven beach

Vi bookede en 1 dags tur til Whitsunday som er en “kollektion” bestående af vidst nok 74 øer. Nogle få øer findes der resorts som man kan bo på, og vi sejlede forbi en ø der bestod af en en del ferieboliger (resort med ferieboliger) hvor kendte mennesker tager til. Boligerne var op ad en klippe og det så ud som om de havde private pools, ikke dårligt! 🙂 Nå, men til vores tur. Vi skulle køre ret langt for at komme til havnen, da båden sejler fra Airlie Beach/ Harbour. Vi skulle mødes vi havnen kl. 10:30 men vi kørte i god tid (ca. halv 8 – 8) fordi vi håbede at kunne nå at se byen inden. Det kunne vi ikke, fordi regnvejret var vanvittigt! Turen tog omkring 2 – 2,5 time. Desværre var bådturen slet ikke som vi regnede med. Vi troede det ville være et “cruise” hvor vi fulgtes rundt som en gruppe. Men alle skulle forskellige steder hen og vi skulle også skifte båd en enkelt gang. Så det var ikke noget med en guide eller noget som helst. Virkelig ærgerligt.
Men turen ud til Whitehaven beach varede vidst nok 2 timer. Imens skulle man kunne have set alle de fine øer der ligger i Whitsunday området, men fordi det regnede hele vejen, kunne man intet se. Øv! Og så gyngede båden også helt vildt, og vi havde ikke taget søsyge piller fordi der stod på deres hjemmeside, at den ikke ville gynge. Dét gjorde den i den grad! Vi havde det ikke helt godt da vi ankom til Whitehaven beach fordi bølgerne havde været så voldsomme. Til vores held regnede det ikke da vi kom til stranden (som er den smukkeste strand!), men sandet var stadig vådt og derfor kunne man ikke se det smukke hvide sand, men vi gravede lidt og fandt det. Det der gør stranden så speciel er selvfølgelig udsigten, og de blågrønne vand, men også sandet. Det er 98% ren silica som giver det den hvide farve (og i øvrigt er SÅ rart at røre ved), og så tager det ikke imod varme, så selvom solen skinner, så kan man sagtens gå i bare fødder som man ikke kan på andre strande fordi sandet bliver så varmt. Vi havde fået nogle “marine stingers” dragter hvis man ville bade, men vi slappede bare af i de 2,5 times tid vi var der. Da vi sejlede derfra regnede det igen igen, så heller ingen ø-kig der. Det regnede også hele vejen hjem til Mackay, hvilket var ret øv, fordi det virkelig var mørkt!

En enkelt plet sol i Whitsunday

Vi graver efter hvidt silica sand
Skønne Townsville

Vi havde kun 2 nætter i Townsville, jeg tror vi kunne have brugt et par dage mere i byen, den var virkelig hyggelig. Men også helt tom af mennesker. Butikkerne og de fleste restauranter lukker allerede ved en 16 tiden, så det var ikke meget vi fik set den første dag. Desuden troede vi at vi havde booket en lille lejlighed med køkken, men vi havde åbenbart kun booket et lille mini værelse med et lille køleskab og en elkedel. Så vi måtte ud og spise aftensmad, så vi fandt et sted der var åbent med noget spaghetti der dog ikke smagte fantastisk.
Dagen efter kørte vi ned til “The Strand” som det bliver kaldt. En lang promenade af en art, med flere strande (og også indhegnet områder i vandet så man kan bade) og bare en hyggelig atmosfære. Vi så nogle store sorte papegøjer der sad i en flok og spiste og så gik vi ellers en dejlig tur. Først op til en udsigtspost der hedder The Kissing Point, hvor der også var lidt til fordel for de faldne i krige. Man kunne lytte til forskellige historier og ellers læse lidt om det også. Vi fik lidt viden om Aboriginals historien, bl.a. at det ikke ligefrem er lang tid siden de blev accepteret i Australien. Det var så hyggeligt og alle mennesker vi gik forbi var alle så søde, sagde hej og spurgte hvordan det gik. Vi følte os helt hjemme, haha, ej det var så hyggeligt! Men der var SÅ hedt den dag! Solen stod højt på himmelen og vi begge svedte MEGET!

Papegøje
Udsigt fra Kissing Point
Graveringer fra 1980, sejt!
Smukkeste billede nogensinde, selv tak!
The Strand – med indhegnet område i havet

Næstsidste stop – Cairns

D. 2. februar skulle vi tidligt op afsted, vi skulle nemlig aflevere bilen i centrum senest klokken 12. Vi skulle derudover også lave nogle benzinstop, madstop og så ville vi køre forbi med vores store tasker og ting inden vi skulle aflevere den. Vi kørte mod Cairns kl. 6:10 og var i Cairns centrum 11:52, så vi nåede det lige 😉 Inden vi gik hjemad mod den lejlighed vi lejer på nuværende tidspunkt, gik vi lidt rundt i byen og fik lidt mere mad. Desværre har det regnet (sådan virkelig regnet!!) i Cairns flere af dagene. Men vi var heldige med vejret den første dag. Men ellers har hver dag måtte væbnes os med vores paraplyer, men er alligevel blevet fanget i en kæmpe byge så vi har haft våde fødder et par gange. Men det har været super rart at komme ud og gå lidt mere igen. Man bliver hurtig halv doven af at have bil – så selvom vi har fået gået en masse stadig, så har der alligevel været tidspunkt hvor vi har taget bilen ned til et supermarked fx selvom det kun lå 1 km væk. Vores lejlighed ligger lidt ude fra centrum, 3 km agtigt, så vi har sparet buskort væk og går frem og tilbage. Så får man lidt km i benene istedet 🙂 Men på den endnu mere gode side, så er en af Cairns hovedattraktioner deres promenade langs vandet. Vores lejlighed ligger forenden af promenaden, så vi får gået hele den vej hver dag. Og det er en meget fin tur! I Cairns ser vi også helt vildt mange aboriginals, hvor vi derimod næsten ikke har set nogle på hele turen op ad østkysten.
Midt i centrum ligger den en kæmpe pool som de kalder for Lagunen. Så hvis vejret bare var til det, havde vi været dernede hver dag haha. Det er bare ikke sjovt når det regner på livet løs hele tiden. I hvertfald har vi fået set en masse af Cairns, og om lørdagen skulle der være et marked med unikke håndlavet ting og hele molevitten nede ved lagunen. Troede vi… Vi gik derned i god tro om at kunne købe lidt australsk, eventuelt som gave eller til os selv. Vi blev mødt af 5, ja FEM!, boder med de kedeligste ting nogensinde. Ej, hvor var vi skuffet! Vi tænker umiddelbart det er fordi, at det er regnsæson i Cairns nu her. Nå ja, det er altså regnsæson igen. Så vi har nogenlunde fulgt alle landes regnsæsoner, skønt, ikke? 😉 I hvertfald gik vi hurtigt forbi og havde samtidig tænkt at vi ville booke dykkertur. Der var godt med ventetid i shoppen, så vi brugte i omegnen af 1,5 derinde, men vi fik da booket en tur til om tirsdagen.

Lagunen i midt Cairns
Kæmpe Pelikan!
Everyday in Cairns

Fordi jeg selvfølgelig er mega uheldig og Benjamin den heldige, så fik jeg (endnu engang) madforgiftning om søndagen med hvad det indebærer, ad. Så jeg lå syg i 2 dage med minus på energikontoen. Så mens jeg lå på toilettets gulv, bogstaveligt, så tog Benjamin ud og gik en tur i botanisk have. Han så en lille skildpadde og fik svedt lidt haha. Der var skønt vejr om mandagen, så han fik virkelig nydt solens stråler. Jeg fik det heldigvis bedre i løbet af mandagen, hvilket var meget heldigt da vi jo skulle dykke om tirsdagen, og hvem gider spilde 1500 kr. (pr. person!) på at ligge syg derhjemme.

Botanisk have
Botanisk have
Dykkertur på The Great Barrier Reef

Vi blev hentet kl. 07:20 og skulle derefter ned til havnen. Vi havde overvejet at gå de 40 minutter, da det kostede 15$ at blev bragt og hentet, men vi tænkte at de var meget godt givet ud. Vi blev ført ned på båden, som var forholdsvist stor og med 2 dæk. De fleste mennesker ombord skulle “bare” snorkle, så var der en del der skulle på et introduction dive, og så var vi godt og vel 10-14 stykker der var certificeret dykkere. Vi havde valgt at få en guide med, da vi på ingen måde er trygge ved bare at dykke os 2 alene. Vi kom på det japanske hold, med 4 japanere og vores guide var også japaner og forstod ikke ligefrem meget engelsk. Den anden, new zealandske, guide var rigtig cool og ham snakkede vi ret meget med, så det var hyggeligt.
Men hallo, turen kan da ikke foregå uden at jeg er LIDT uheldig igen, vel? 😉 Vi havde taget søsygepiller inden, og normalt bliver hverken Benjamin eller jeg søsyge, men på de der dykkerbåde er det en ret god idé at tage piller. Men af en eller anden grund (måske i kombination med min madforgiftning og mangel på søvn), blev jeg SÅ søsyg! Og nu bliver det lidt klamt, haha… Vi sad på det nederste dæk og da vi var ved at være fremme til første stop skulle vi ud bagi og gøres os klar. Af en eller grund blev Benjamin stående og jeg gik ud. Selvom jeg kunne mærke at jeg ikke havde det godt, troede jeg ikke det ville være SÅ slemt. Men i det samme jeg kommer ud, er der en af de mange guider (en sød kvinde, tak!) der giver mig en af de der klamme hvide flyposer, og så kører den ellers bare derudaf. Hun hentede måske 4-5 poser til mig, smed ud for mig, og hentede papir og et glas vand. Amen det var så sørgeligt!! Jeg får helt kvalme ved tanken haha. Det var så klamt, og forhåbentlig første og sidste gang at det nogensinde sker. Benjamin kom forvirret tilbage og forstod ikke jeg bare var forsvundet, hvor jeg pænt måtte fortælle at jeg blev liiidt dårlig 😉

MEN det skulle ikke forhindre mig i at dykke. Jeg havde overvejet i mit hovedet mange gange om jeg kunne, men alt føltes lidt nemmere under vand.
Jeg tror vi begge havde forventet noget lidt andet af koralrevet derude. Der var intet farverigt rev, til gengæld var fiskene rigtig fine, og vi fik set nogle sjove store fisk med en kæmpe mund og læber, haha. De er så sjove sådan nogle fisk. Efter første dyk og inden andet (vi havde 3 i alt), havde jeg egentlig sagt til mig selv jeg ikke gad mere, fordi jeg ikke følte mig helt på dupperne. Men guiden fra New Zealand fik overtalt mig, gav mig nogle ingefærspiller og et god råd om hvordan man kastede op under vand (AD, HVEM gør sådan noget haha, føj!). Så ned kom vi på andet dyk, der var 100 gange bedre end første. Revet var ikke bedre, det føltes stadig “dødt” og hvidt, men der var mange flere fisk her. Selvom det var på samme stop, så er det utrolig hvorhenne man dykker. Vi fik taget lidt film, men har endnu ikke set hvordan det er blevet.
Det der med at dykke, det er noget helt specielt. Det føltes så fantastisk at være under vand på den måde. Jeg tror vi begge vil anbefale alle at prøve det bare 1 gang i deres liv. Vi regner med at tage Advanced open water certifikatet på et tidspunkt, så vi kan komme endnu længere ned end 18 meter og samtidig se på vrag. Vi ville ønske vi havde dykket i Indonesien, hvor Benjamin desværre var syg med forkølelse (så må man ikke dykke, så vi snorklede kun), for det var det smukkeste hav vi har været ude på. Dét må vi have til gode.
I hvertfald kom vi til andet og sidste stop på turen. Her valgte jeg ikke at dykke med, fordi jeg næsten intet havde spist, og ikke var oplagt på det. New Zealænderen prøvede igen, men måtte sige pænt nej tak 🙂 Han var virkelig rar, fordi han kunne vores navne og hele tiden kom hen og sagde “Michelle.. How are you now?”, skønt med sådanne personer! 🙂 Vores egen japaner guide kunne også godt lige sige noget, men så forstod han vidst ikke helt hvad man svarede. Nå ja, så 1 af de japanere vi dykkede med, virkede så skør! Jeg forstår ikke at hun har kunnet få dykkercertifikatet, for hun var seriøst så dårlig. Hun lå og svømmede på bunden hele tiden, og kunne slet ikke finde ud af at komme luft i sin vest, som gør at man kommer lidt højere op. Så hun blev ved med at svømme ind i korallerne og ødelægge dem eller bruge dem til at tage fra med med sine hænder. Det var så skørt! Hun var bare alle vegne på bunden. Benjamin havde ikke lagt mærke til det de 2 første dyk, så jeg sagde han måtte se det på 3. dyk. Da han kom tilbage kunne vi heldigvis grine sammen af det, og han fortalte at hende og én anden også gjorde det igen. Haha. Han havde et godt dyk og så en enorm fisk på omkring 1,5 – 2 meter lang. Vi håber han har fået en god film af den, for jeg vil vildt gerne se den. Imens hang jeg lidt ud foran på båden hvor det heldigvis var dejligt vejr.
På vejen hjem kom jeg i snak med en svensk pige. Hun har måske været 19-20 år gammel, men vi havde en god og lang snak selvom vi ikke kunne høre 50% af hvad hinanden sagde pga. vinden haha. Jeg ved at hvertfald at vi snakkede om Skåne 😉 Jeg “brugte” hende lidt som en distraktion for ikke at tænke på søsyge, men hun var heldigvis rigtig sød og vi fik grinet en masse. Jeg havde taget en af bådens søsygepiller denne gang, og selvom bølgerne var sindsyge og båden vippede som en gal, så virkede det og jeg mærkede intet til søsygen på vej hjem. SKØNT! Til gengæld har jeg haft slået min ryg ind i ryglænet på båden, for idag kan jeg ikke ligge på ryggen 😉 Jamen altså…

Næsten hjemme efter dykkertur
De sidste par dage i Cairns

Idag har vi heldigvis haft dejligt vejr igen. Vi gik ned til lagunen og badede, hvilket var så dejligt, vandet var skønt og vi fik solet os en smule. Det er helt utrolig hvor hurtigt man mister farven når det bare regner. Hmmm.. Vi spiste burritos og fik ellers købt en lille gave til min nevø. Så vi fik nydt solen og igen gået en dejlig lang tur. Imorgen ville vi have været på en togtur, men det ser RET kedeligt ud i forhold til hvor meget det koster. Så det dropper vi og regner med at få styr på bagagen og hvad vi skal have smidt ud inden vi tager mod Melbourne på fredag. Det hele er booket, både tranport til lufthavnen i Cairns og Melbourne, og hotel i Melbourne. Så skal vi bare slappe af, og nyde de sidste dage af vores rejse. Måske græde snot over at den er slut og nyde varmen inden sneen (som jeg i øvrigt glæder mig enormt til haha) i Danmark.
Jeg ved ikke om dette bliver sidste indlæg inden vi lander i Danmark, men jeg har et par indlæg i hovedet som jeg vil skrive når vi kommer hjem. Måske sjovest for os selv, men I skal selvfølgelig, som altid, være velkomne til at læse med og kommentere lige som I lyster. Derudover har jeg fundet ud af at jeg bruger enormt mange paranteser, så jeg beklager, haha (og skriver meget “haha”) 😉

//Michelle

Skriv en kommentar

3 Kommentarer on "Tiden nærmer sig til… // Cairns"

avatar
minna
Gæst

Michelle du har da godt nok været forfulgt af dårligdom, og regnvejret har da vist bestemt sig for at være jeres følgesvend. Tak for en virkelig skøn oplevelse af jeres rejse dagbog. Håber I får nogle skønne og minderige dage resten af turen, og så trænger i vist også til at komme hjem og hygge og få hvilet ud. 🙂 🙂 fortsat god tur. knus herfra

Mor Marilyn
Gæst

Ærgerligt med masse regn, men igen et dejligt indblik i hvad I oplever. Skøn pool i Cairns, og det så lækkert ud med den hvide strand. Meget misundelig på varmen. Der er meget koldt her med snevejr. Ikke lige mig, men godt du glæder dig til det.
Ønsker jer alt det bedste den sidste tid I har tilbage. Knus fra mor.

Allan
Gæst

Super
Glæder mig til at se billeder og film når I er hjemme