Make yourself a priority // Port Macquarie

De seneste dage har indeholdt en del overvejelse, gennemtænkninger og lange samtaler. Vi har nemlig skulle træffe et valg. Lad os være ærlige her – pengene er små og jeg selv er træt og udkørt, hvilket har betydet at vi kommer hjem før tid. Jeps. Kun små 3 uger, som måske ikke lyder af meget i de flestes øre(r?), men når man selv står i situationen, så er 3 uger rigtig lang tid.

Det er ingen skam at indrømme … (at man er træt)

Vores nye hjemkomstdato hedder derfor d. 14. februar, istedet for 2. marts. Og så har vi også lige måtte tage det valg at undvære New Zealand i denne omgang. Vi skal helt sikkert tilbage igen, tidspunktet hedder bare ikke nu.
Træt og udkørt? Af at rejse? Hvordan kan det lade sig gøre da, det er jo bare ren ferie?
Utrolig nok så ja, så kan man altså godt. En god veninde af min, sagde i sin tid, at hende og hendes kæreste måtte tage hjem før tid, fordi det hele endte i at man følte sig udmattet af oplevelser og helt generelt bare var sådan træt! Sådan har jeg det på nuværende tidspunkt. Ibi (Benjamin) og jeg har lært af vores fejl. Vi har simpelthen set for mange lande på for kort tid. Vi har set 6 lande på knap 4 måneder, og fløjet mere end vi har gjort tilsammen de seneste år. Vi har ikke haft tid nok i hvert land, og tænkt at vi kunne klare det hele på den halve tid. Så nu er det altså bestemt – vi har kun Australien at forholde os til, og så skal det hele nok gå og vi kan forhåbentlig få nydt de sidste ugers tid vi har tilbage i dette fantastiske land. MEN I skal da ikke snydes for det vi har oplevet den sidste uges tid 🙂

En tur på endnu et krigsmuseum

I Canberra er en af deres store attraktioner Australian War Memorial. Et sted hvor man mindes de døde australiere i de forskellige krige – men det er et museum hvor det er muligt at få et indblik i de forskellige krige som Australien har deltaget i, bl.a. første og andens verdenkrig. Vi brugte et par timers tid derinde, men vi må vidst også erkende at krig snart har fyldt en del på vores rejse 🙂 Dog må vi give dette sted credit, fordi man ville sagtens kunne bruge flere timer derinde. Det var flot og overskueligt bygget op og man blev ført igennem krigene år efter år. Der blev vist gamle ting fra krigene, fotos, videoer og så havde de lavet flere “vinduer” med opsæt af små mænd der skulle vise hvordan forskellige scener foregik. Se billeder for mere forståelse 😉

Verdens hvideste sandstrand og figure 8 pools

Efter krigsmuseet besøgte vi en strand, der efter sigende skulle være verdens hvidest sandstrand – Hyams Beach. Smuk var den da også 🙂 Vi fik ikke badet der, da vi havde begrænset med tid, men vi nød en gåtur ned af den lange strand inden vi kørte op til en lille forstad i Sydney også kaldet Cronulla (hehehe), hvor vi havde en enkelt overnatning.

Dagen efter skulle vi til nogle “pools” nær Cronulla – pools der er “lavet” af havet selv. De hedder figure 8 pools fordi de er formet som 8 taller, og er altså ikke lavet af mennesker, men helt fra naturens side af. Man kan kun besøge disse pools ved at gå derned. Man kører til en lille parkeringsplads (der i øvrigt kostede 12$ for at parkere!!!!) hvorefter man skal gå gå gå og så gå lidt mere. Parkeringspladsen ligger på toppen af et bjerg, og pools’ne ligger på bunden ved havet (hvor ellers når de er lavet af havet 😉 ). Vejen derhen kan godt være lidt kringlet, dog på den gode måde. For der er ikke lavet et stisystem (endnu) og dog – der er en vej igennem skoven men formentlig er den her “vej” blevet lavet af at folk har vandret der. Giver det mening? haha. Det havde regnet hele morgenen, så stierne var meget mudret og glatte, så man skulle lige passe på en ekstra gang. Når man endelig bliver mødt af den fine strand er turen ikke slut endnu. Det er nemlig nu det bliver lidt mere besværligt – for her skal man kravle rundt på klippesten, der var da også et enkelt tidspunkt hvor jeg sagde til Benjamin, at jeg ikke ønskede at fortsætte fordi der liiige var lidt farlige steder, men jeg kom dog over min frygt og så gik det hele jo også 🙂 Hvis der er tidevand derude må man ikke tage derud, da bølgerne bliver så høje at det er direkte fagligt at opholde sig i de her pools. Vi nåede det heldigvis inden, men det var lige oppe over da vi tog derfra. Turen tog i alt ca. 3 timer og vejen opad reeet hård 😉

Blue Mountains

Efter figure 8 pools kørte vi op til Blue Mountains hvor vi skulle overnatte 2 nætter. Vi ankom forholdsvist sent, så vi brugte aftenen på at slappe lidt af. Dagen efter skulle vi dog ud og vandre lidt igen. Denne gang i Blue Mountains. Både min søster og mor og far har vandret her, så det er da lidt sjovt at kunne sige jeg også har, så mangler vi bare lige min bror 😉 Vi boede på et motel 3 minutters gåtur fra Echo Point, som er et sted man kan starte sin tur på. Første stop hed “Three Sisters” som er en klippeformation (af 3 klipper). Herfra gik vi 900 trin ned på “The Giant Stairway”. En tur der fik vores lægge til at ryste en smule haha. Da vi kom ned kunne man vælge 2 veje – den til venstre tog 20 minutter og den til højre tog 2-3 timer. Vi valgte selvfølgelig den til højre haha. Det var en forholdsvist nem vej så det gik som smurt. Vi fik både set smuk udsigt og flere vandfald på vejen, SÅ meget det hele værd. Vi havde valgt den dag der var varmest, ca. 36-38 grader, heldigvis for os, foregik vores tur det meste af tiden i skyggen, så det var til at overskue. Da vi nåede frem til “enden” på den anden side af hvor vi gik kunne man vælge at tage en railway op, gå videre (en tur på noget a la’ 3-5 timer MERE) eller gå op ad bjerget. Vi overvejede et kort sekund at tage toget opad, bare fordi den var virkelig stejl (52 graders vinkel)! Men da vi så den kostede 100 kr. pr. næse skyndte vi os hurtigt videre og valgte at gå op ad bjerget. Jeg kan beskrive turen opad med 3 ord: Smuk, hård, svedig! Pheew det var varmt at gå op ad alle de trin… Men op kom vi, men inden vi kunne gå tilbage til vores motel skulle vi først tilbage, for der var liige en vej på 40 minutters tid for at komme tilbage 😉 Det var ikke fordi vi gik specielt mange kilometer (ca. 9 km.) men vi var TRÆTTE af at gå op og ned hele dagen, og så er trapper altså ret hårde 🙂 I vores gode tro tænkte vi at vi lige kunne smutte forbi midtbyen efter noget mad, men der var lige 2 kilometers vej hver vej, det var liiidt hårdt 😉 Men vi havde det skønt bagefter og kunne sagtens tage turen igen! Og så lærte vi, at hvis man bare tog de lange “omveje” så slap man for alle turisterne, for der var virkelig få mennesker der valgte dem 🙂

Wentworth falls

Inden vi kørte videre mod Newcastle som var vores næste stop på vejen, skulle vi lige et smut forbi Wentworth falls. Det er en tur på ca. 30 minutters tid hver vej hvor man kan komme hen og se et stor vandfald. Normalt har vores ben det fint efter lange og til tider hårde gåture, men denne dag var de til den trætte side. Så 200 trappetrin hver vej var lidt hårdt haha. Men det var rigtigt fint! Dog med lidt for mange turister samlet et sted, at ingen helt kunne holde ud af at stå stille på look-out stederne.

Newcastle!

I Newcastle kørte vi forbi et sted kaldet “Blackbutt Reserve”, så selvfølgelig skulle vi ind og se hvad det var for noget. Det viste sig ikke at være noget for os – da det bare var en slags gratis “zoo”. Der gik dog nogle dyr ude i det fri, bl.a. store påfugle, men ellers kunne man se indespærret fugle, koalaer, kænguruer, firben, osv. Vi var hvertfald ikke fans, men little did we knew. Efter tog vi en tur ud til en bro der var dedikeret til de faldne i første og anden verdenskrig, nærmere kendt som “memorial walk”. Man kan se 360 grader rundt, og det er derfor muligt måde at se byen oppe fra og de smukke strande Australien byder på. Vi sluttede selv dagen på stranden 🙂

Turen går til: Port Stephens og Port Macquarie

Vi havde 2 nætter i Newcastle inden vi kørte mod Port Macquarie. Inden vi nåede der skulle vi dog lige en tur indenom Port Stephens. Vi besøgte Gan Gan Lookout hvor man især fik et godt blik over Nelson Bay (der efter sigende skulle huse delfiner, vi så dog ingen, øv!). Og så skulle vi (selvfølgelig…) op på toppen af endnu et bjerg, denne gang Mount Tomaree (head). I kan godt fornemme der er mange bjerge i Australien, ikke? 😉 Dette bjerg var tilgengæld kun små 160 meter højt, men endnu en varm dag med 36 grader og bagende sol, var det en svedig tur. Turen op ad gik fint, lige indtil vi nåede toppen. For her blev du omringet af store edderkopper! De sad OVERALT i træerne og ofte skulle du bukke dig for at gå forbi. Det kan godt være at min araknofobi er blevet bedre siden rejsen startede, men det her var simpelthen for meget for mig! Jeg vil tror der nok har været i omegnen af tusinde edderkopper (hvis ikke flere) deroppe, så jeg fik benene på nakken og løb nærmest ned igen. Jeg klarede det bedre end jeg havde regnet med, men sjovt var det bestemt ikke! Det var rart at komme ned og slappe af på stranden (igen igen igen 😉 ) efter.

Koala Hospital og Lighthouse

I Port Macquarie bor vi hos en sød, lidt hippie agtigt, kvinde. Hun elsker at snakke og vi føler os heldigvis velkommen. Og så laver hun morgente til os 🙂 Hun hjælper os i alle retninger og kommer med gode råd. Skønt! I hvertfald besøgte vi idag et Koala Hospital. Det havde jeg tidligere læst om, så her ville jeg gerne hen. De har tager kun koalaer ind på deres hospital og er derfor specialister indenfor dem. Jeg mener, at vores guide sagde at de var 170 frivillige og har været igang i snart 44 år. Hver dag kl. 15:00 kan man komme på en gratis guidet tur, hvor alle andre ture på dagen koster lidt mønter. Vi havde en super sød og grundig guide, og det var en ren fornøjelse! De 3 største grunde til at koalaerne kommer på hospitalet er; klamydia, bush-fires (skovbrænde) og hunde. Derudover er der også bilulykker og selvfølgelig andre grunde. Deres “aim” er at tage koalaerne ind på hospitalet, helbrede dem (selvom de dog ikke kan garantere de ikke vil få klamydia igen, så gør de hvad de kan!), og sende dem ud igen, gerne hvor de blev fundet, da koalaer ofte har ét bestem sted eller område de kalder for deres hjem. Dog er der indfange koalaer der aldrig kommer derfra igen, fordi de simpelthen er for uheldbredlige. Vi støttede ved at købe et plysdyr, som vi fik til billige penge (25 kr.) bare fordi ungen bagpå mor-koalaen var faldet lidt af. Pyt, den skal da med os hjem 🙂

Ellers var vi ude og se et fyrtårn (Tacking Point Lighthouse), ikke noget helt specielt ved det, men der var en smuk smuk udsigt!

Vi siger på gensyn for nu, for klokken er på nuværende tidspunkt 01:25 om natten, og vi er trætte! 🙂 Hav’ en skøn dag i snevejret og nyd det.

// Michelle

Skriv en kommentar

4 Kommentarer on "Make yourself a priority // Port Macquarie"

avatar
Allando
Gæst
Mor Marilyn
Gæst

I må være i kanon form efterhånden med alt det I får gået op og ned.
Nyd resten af jeres tur.