Live a good story // Vietnam

ENDELIG! Endelig endelig endelig! – Vi har officielt købt alle vores flybilletter, dét er altså en virkelig rar ting, for hold op hvor har vi brugt timer på at finde de billigste, bedste, hvilket tidspunkt er nu godt, osv. Nu ved vi hvilke datoer vi er hvor. Så i dette indlæg får I altså en update på alt hvad vi har update 😉

Lande og datoer

I får lige en oversigt over datoer og lande i punktform, simpelthen fordi det er det nemmeste 🙂
Pr. dags dato – 22/11 – Hanoi
22/11 – 11/12 – Bali
11/12 – 6/2 – Australien
6/2 – 26/2 – New Zealand
26/2 – 1/3 – Melbourne, Australien
1/3 – 2/3 – Flyet mod København, hvor vi lander d. 2/3 kl. 6:00 om morgenen! Yes, it’s officiel, vi har en dato 🙂

Vi har ikke planlagt noget som sådan udover at vi ved, at når vi kommer til Australien, skal vi være i Sydney i 1 uges tid (vi har en Coldplay koncert d. 14.), og så fejrer vi jul og nytår i Melbourne. Selvom det plager mig en del at skulle holde jul i udlandet, så er jeg sikker på det nok skal blive godt alligevel. Vi har heldigvis prøvet at holde nytår et par gange i udlandet, så det er ingen sag, meeen julen er nu årets vigtigste dag. Vi har dog booket et lejlighedshotel med køkken og hele svineriet, så vi kan rigtig lave julemad og gode cocktails 😉

Nordvietnam – Hanoi og Halong Bay

Første dag vi ankom til Hanoi var jeg så heldig at have fået en madforgiftning, så der måtte jeg altså bukke under og lade Benjamin udforske byen alene. Vi har ellers vi rigtig heldige med de her bakterier, for hygiejnen er altså ikke det samme som i Danmark, og det var første gang en af os havde et spist et eller andet. Men vi kan måske takke kolera vaccinen 😉 Den skulle også gerne give 70-80% sikkerhed, og det er helt sikkert værd at tage med! Om aftenen tog vi dog ud og spiste et sted tæt på vores hotel. En forholdsvist fancy restaurant hvor vi kunne se ud over byen. Benjamin var ikke helt fan af maden (et eller andet vietnamesisk), men jeg fik en vegetar spaghetti der smagte super! – Noget vi har undret os en del over her i Vietnam, og generelt i Asien, er hvor lidt krydderier de bruger. Ofte får vi en ret der egentlig smager godt, men som bare ikke har nogle krydderier, så når vi endelig får noget krydret mad, så er vi fans!

Efter 2 nætter blev vi hentet ved en 8-8:30 tiden for at køre til Halong Bay. Dét havde vi begge glædet os rigtig meget til! Vi var 15-17 gæster som skulle med på båden, og sikke nogle specielle mennesker 🙂 Men ok, vi hyggede os da! busturen tog ca. 4 timers tid med et enkelt stop. Det var en rigtig fin og hyggelig 3 etagers båd vi var på, fin kahyt og alle havde vindue, så da vi vågnede dagen efter kunne man rigtig stå op til en udsigt, hvor du nærmest er ude i ingenting, kun omringet af en masse klippe øer. Det var sindsygt fantastisk, og det var så beroligende som noget overhovedet kan være! Vi var en tur ude i kajak, her sagde jeg til Benjamin, at jeg ville have ønsket det bare havde været mig og ham på den her kajak tur, simpelthen fordi det var så roligt det hele. Der var ørne der fløj over hovedet på én, klippe-øer i alle størrelser, aber der kravlede på klipperne, fisk i vandet, og helt ærligt, så var det bare rigtig skønt! Kun ødelagt af de andre roere de snakkede på livet løs 🙂 Vi havde også et stop i en drypsstenshule (suuuper kedeligt, fordi der bare var mennesker OVERALT!), og på en Pearl Farm – Hvis I har læst forrige indlæg, så havde vi et stop på en handicappet arbejdsplads, hvor vi mente det var lidt random og bare for at de kunne sælge. Det samme synes jeg egentlig det her stop på Pearl farmen var. Vi fik en hurtigt introduktion til hvordan de lavede perler i østers, og så kunne du ellers bare se på de mange smykker de ville sælge.

Man kan godt forstå at Halong Bay er på UNESCO world heritage list, for det er virkelig en smuk oplevelse, som jeg kun vil anbefale videre til alle. Det er en dejlig måde at slippe for Hanoi’s larm på. – Og så var vi heldige med vejret, for der var næsten skyfrit, så vi så den smukkeste solnedgang! 🙂

Marked og Keramik by

Igår var vi en tur på et 3 etagers indendørs marked, virkeligt stort, og der er proppet så mange ting derind som overhovedet muligt. Selv var jeg ikke vitterlig tilfreds med at være der, da der var små gange og mange mennesker = aldrig en god kombi. Jeg har hvertfald fundet ud af, at jeg ikke egner mig i sådanne sammenhænge. Normalt er jeg ret god til storbyer og mange mennesker, men jeg har været under pres her i Asien. Så snart jeg kommer ud trafik, støj og større menneskemængder, så føler jeg pludselig jeg kan trække vejret ordentlig igen. Man lærer sig selv meget at kende på sådan en tur her! 🙂 HELDIGVIS har jeg Benjamin, som er mere rolig og lige husker mig på at tage dybe vejrtrækninger. Man er vel vokset op på “landet” kun med lyden af heste, høhø 😉
Benjamin fik købt 1 enkelt ting, ellers gik vi (som altid, haha) tomhændet hjem.

Idag tog vi en Uber ud til en by (eller måske er det nærmere en bydel af Hanoi) kaldet Bat Trang. Jeg havde læst at der lå den ene keramik shop efter den anden og så skulle der også være butikker med silke. Det sidste var der ikke en eneste af, men keramik, dét var der i aller højeste grad. Det var hyggeligt at gå i de små gader blandet af private boliger og keramisk butikker. Men desværre solgte de alle sammen det samme, så vi fik ikke helt fornemmelsen af at det var unikt og håndlavet. Men det meste skulle vidst nok være håndlavet og jeg fik da også købt et par fine kopper til mig selv og en lille gave til min søde mor (og far hehehe). Til gengæld var der heller ikke andet end det, vi kunne ikke engang købe koldt vand nogle steder og måtte nøjes med lunkent vand, puha, ej, ad. Trafikken var heldigvis til at holde ud og man sætter virkelig pris på de lidt mere stille og rolige øjeblikke uden dytten og kørsel overalt.

Fri for stress og jag i Hanoi by

Hver weekend lukker politiet (?) noget af den gamle bydel i Hanoi af, så det kun er muligt at være der på gåben. Benjamin gik der rundt i søndags hvor jeg lå syg og idag havde jeg så fornøjelsen af det. Med et blev jeg nærmest helt forelsket i Hanoi. Tænkt at trafikken kan gøre SÅ meget ved ens indtryk af en by, og hvor er det dog egentlig bare ærgerligt, men sådan er det nu altså for vores vedkommende. Lige pludselig kunne man nyde byen, mennesker, bygningerne, søen, m.m. og faktisk være opmærksom på hvad der sker rundt om én. Sikke en befrielse at gå rundt der og ikke skulle se sig for hele tiden. Selvom der var mange mennesker, så hyggede vi os rigtig meget. Fik lidt god mad og et par drinks og gik ellers rundt på gaden med et kamera i hånden. Det havde lidt en Distortion-vibe over sig, hvis man ser bort fra at der ikke var scener med musik, til gengæld var der en masse gadeartister af bands, gymnaster, en der lavede fodbold tricks, tegnere, og så masser af gadesælgere 🙂

Imens vi gik rundt og hyggede os fik vi os en lille forskrækkelse. Der var nogle mennesker der gik rundt klædt i store kostumer af bl.a. pikachu og disney figurer. Med lidt almen viden, så ved man at børn elsker sådan noget, og s.e.l.v.f.ø.l.g.e.l.i.g vil i kontakt med de her kostumeklædte folk. De skulle promovere The Water Puppet Show, som er en forholdsvist stor attraktion her i Hanoi, og vi havde da også overvejet at tage til det, men hverken Benjamin eller jeg har lyst til at støtte deres teater nu. I hvertfald gik der en pikachu rundt og børnene løb omkring den. Jeg tror børnene troede det var leg, når den her pikachu prøvede at gå fri fra de her børn (vi troede også det var for sjov), men lige pludselig smider den her mand sit pikachu kostume og slår/ skubber til et barn på måske 10-11 år, så barnet vælter og slår hovedet. Vi gik helt i chok og blev harm over at et VOKSEN menneske kan finde på sådan noget! Hvis man ikke kan lide at børnene løber hen til én, så er det nok IKKE det rette job at blive pikachu! Jeg sagde til Benjamin flere gange, at vi skulle tage hen og snakke med manageren eller hvem der var chefen den dag, men det er ikke vores sag at køre, så vi måtte nøjes med at give manden en masse onde blikke og trave videre i byen. Desuden er vietnameserne simpelthen så dårlige til engelsk, at jeg tvivler på at nogle af de her mennesker ville forstå os. Jeg så hele episoden ske og tvivler på at drengen var ude på at gøre nogen ondt. Desværre tror jeg ikke der sker noget med manden, han fortsætter nok sit arbejde og så sker der ikke mere ved det, andet end at drengen nok er bange for pikachu’s resten af livet. Føj, hvor kunne man godt selv have fundet knytnæven frem til den mand der kan finde på at slå et barn. Øv.

Hvad nu?

Vi har forlænget vores ophold på det hotel vi er på nu i 4 nætter yderligere. Som sagt tager vi til Bali på tirsdag d. 22., indtil da påtænker vi en dagstur enten til Perfume Pagoda eller en rismark af en art. Vi ved det ikke endnu, men vi skal nok få hygget os de sidste dage her i Vietnam. Imorgen og søndag kan vi hvertfald nyde godt af de afspæringer der 😉

Vi håber at Danmark stadig behandler jer godt, og så nyd lige godt af at vi har regler og der faktisk er ret rart hjemme i Danmark, selvom der er koldt 😉

// Michelle