I haven’t been everywhere, but it’s on my list

Dagene flyver afsted, men vi har nydt de sidste dage i Siem Reap, og nu er vi altså kommet til Phnom Penh. Hovedstaden i Cambodia. Meget kan man måske sige om Phnom Penh, men det er hvertfald ikke en by vi er fan. Jeg tvivler også stærkt på at vi kommer til at synes selve byen er fed indenfor de næste par dage.

Vores hundeven i Siem Reap
Vores hundeven i Siem Reap
Cirkus i Siem Reap – Phare Circus

Benjamin var som sagt syg i nogle dage i Siem Reap, så vi slappede af ved poolen, gik lidt på café men lavede ellers ikke så meget. Vi skulle afsted mod Phnom Penh om fredagen, så vi havde lige et par dage efter hans sygdom at lave lidt spændende.
Tirsdag skulle vi altså i Cirkus. Og wauw! Sikke en oplevelse! Jeg havde ikke rigtig nogle forvetninger til det, da jeg faktisk ikke helt vidste hvad det gik ud på, andet end Benjamin havde fortalt mig. Showet startede først kl. 20:00, så inden da tog vi ud og spiste noget (mega godt!) mexicansk mad, og derefter videre på “Pub Street” og få et par øl. Til alles nysgerrighed så koster en øl kun 3,5 kr. hernede. Det er vel og mærke en god pilsner, det er jo næsten til grin haha. En sodavand er endda dyrere og koster omkring 9 kr.

img_4661

img_4664

Nå men tilbage til cirkuset.
Vi købte lidt popcorn og et par øl til at tage med ind, men man fik knap drukket sin øl igennem showet, fordi man var så optaget af det her show. Vi havde købt de billigste billetter der kostede omkring 120 kr. pr. person. Men vi kunne se hele showet, og artisterne bevægede sig rundt i den knap så store sal, havde øjenkontakt med folk fra hver sektion.
Alt var godt ved det show; intensiteten, formålet (projektet), deres karakteristiske ansigtsudtryk, showets historie, musikken, artisterne, ja sådan set bare det hele! 🙂
Selve projektet går ud på at hjælpe socialt udsatte personer med en hård baggrund (alt fra miljøet til fiansielt). Det er en skole der åbnede i 1994 af mænd der kom hjem fra en flygtninge lejr. På denne lejr kunne de nemlig lære at tegne m.m., og fandt ud af hvor meget det betød for deres “healing”. På skolen fokuserer de på alt indenfor art (visuelt art, teater, musik, dans, osv.). Alle deres programmer på skolen er gratis for de unge, hvoraf de er afhængige af investorer og gæster, som mig og Benjamin. “Amazing vibe and energy, transforming the lives of Cambodian youth.” Helt ærligt? Er det så ikke bare fantastisk at sætte fokus på de socialt udsatte på denne måde? Det synes jeg hvertfald! Jeg havde glædeligt betalt 250 kr. (som var den dyreste billet) for det show. De fik os til at grine op til mange gange i løbet af showet, og da det var færdig sad jeg tilbage med en masse forskellige følelser. I kan godt høre det gjorde indtryk på mig, ikke? 😉 Benjamin har det heldigvis lige sådan. Vi har optaget et par klip derfra (selvom det var svært at holde fokus på mobilen, godt man kan multitaske, haha). De kommer ind i den video jeg er igang med at klippe sammen.

img_4679

img_4672

De sidste templer af Angkor

Torsdag skulle vi tur ud og se de sidste templer. Benjamin havde været en engel og smittede mig med hans influenza, og den begyndte stille og roligt at virke på mig fra torsdagen af. Jeg synes derfor den tur var en smule hård, men det gik. Vi kan dog konkludere at man ikke behøver se mere af ruiner end 2 dage. I så fald skal man have en guide med sig, som kan fortælle lidt om historierne. For nok er de flotte, meeen det havde nok været lidt federe at høre lidt samtidig 😉 I skal dog ikke snydes af lidt flere billeder af turen, som også inkluderede rismarker og aber – hvilket var helt fantastisk! Cambodia har hvertfald nogle skatte rundt omkring, dét må man give dem.
En lille sidenote: I nogle af templerne går de meget op i påklædningen, og jeg fik flere gange besked på at tage lange bukser på, fordi man kunne se mine knæ og ned. Jeg respekterer reglen, men hvor ville jeg dog ønske at den gjaldt for alle! For gamle kvinder og både unge/gamle mænd kan have de korteste shorts på og smutte lige igennem indgangen. Det er simpelthen sååå varmt med lange bukser på i den hede! Øv! Munkene skulle nødig blive fristet af mine lækre knæ…. 🙁

img_4715

Vi prøvede i det mindste part 2.
Vi prøvede i det mindste.
Vi prøvede i det mindste
Vi prøvede i det mindste part 2.

img_4703

img_4691

img_4722

original_url: B9AF6CE7-27D7-4453-9F60-455053409DB9

img_1277

Sælgere
Sælgere

img_1069

img_1082

img_1105

img_1118
Træ der vokser ovenpå et tempel / ruin

img_1135

img_1148

img_1167

img_1058

Næste stop: Phnom Penh

Siem Reap var en fin, dog lidt kedelig, by. Men vi hyggede os og boede på et dejligt hotel med nogle søde mennesker. Fredag ventede os en 6,5 times lang bustur. Det gik helt fint, og vi havde 3 stop på vejen der inkluderede lidt frokost og tissepauser 🙂 Turen derned var også tankeopvækkende, for sikke en kultur og fattigdom! Vi kunne kun se dem der boede ud mod vejen, men der boede godt nok også mange. De fleste bor med et halvtag af en presenning eller en hullede og ødelagt tagplade der ligner noget PVC lignede materiale. Til gengæld ser man også glade og legende børn, dét varmer ens hjerte, at børnene stadig er glade for det de bor i. Men igen.. Vi ser virkelig mange børn der arbejder! I templerne var de helt ned til omkring 5 års alderen, og skulle stå og sælge armbånd, postkort eller lignende til os. Av! Det rør’ en lidt mere end man lige regner med, og man har da også lyst til at give dem alle et kæmpe knus, lidt penge og en alvorssnak om skole med på vejen. Men som der står på flere skilte, så må man hverken give dem penge eller slik, da det så får dem lyst til at tigge.

Vores første hostel oplevelse

Vi havde booket 5 overnatninger på et hostel, dog et privat værelse med eget badeværelse. Vi tænkte at nu var det på tide vi prøvede at gøre os i den der hostel verden. Jeg vil tro klokken er omkring 20 da vi kommer til værelset. Øv, det var ikke et rart syn der mødte os. Beskidt værelse, intet virkede, der var intet luft og der var absolut ingenting (her tænker jeg på bare en lille sæbe til hænderne på badeværelset). Syg og grædefærdig kunne jeg ikke lige helt overskue tanken om at hér skulle jeg være i sengen i et par dage pga. sygdom. Vi blev enige om at booke et andet sted og så måtte de penge bare være spildt. Til vores held var manageren dog retfærdig og gav os de fleste penge tilbage. Vores nu booket hotel er helt nyt, så vi kunne ikke rigtig læse nogle anmeldelser om det, men vi tog chancen. Her blev vi heldigvis mødt af et stort og dejligt værelse med den blødeste seng vi overhovedet har prøvet siden vi tog afsted. Skønt! Det skulle vise sig at være en god investering, for jeg måtte bruge de sidste par dage i sengen, imens Benjamin tog ud og arbejdede. En lille historie fra Benjamins ene dag (jeg fortæller den kun fordi man bliver helt varm om hjertet Benjamin tog ned til “the river” som ligger midt i Phnom Penh by. En lang flod der er meget smuk. Her kom der en, troede han, lokal hen og spurgte Benjamin om han ville give ham hvad der svarer til 1 dansk krone. Det gad Benjamin ikke (høhø), men faldt alligevel i snak med ham. Det viste sig at være en amerikansk mand der lige var kommet ud af det cambodjanske fængsel for en lille uges tid siden. Her havde han siddet inde i 3 år pga. noget opium, som er noget ulovligt stof værk (som om jeg ved noget om det, not. hahaha #englebarn). Han skulle have bruge et nyt pas for at hæve penge, men den amerikanske ambassade i Cambodia vil ikke give ham et nyt pas før d. 1. November, ergo han kan hverken komme hjem eller hæve nogle penge. Han lever altså på gaden hver dag. Efter en laaang snak endte Benjamin med at stikke ham 10$, som man sagtens ville kunne leve 1 uge for hernede hvis man spiser på gadekøkkener. Hvad der gør hele historien real er, at ham her amerikaneren begyndte at græde da Benjamin gav ham de her penge. Altså jeg kan sige så mange ting om Benjamin, men hvor er jeg stolt af at han er min mand <3
Værsgo’ lidt historie også! 🙂

Jamen hvordan er Phnom Penh så?

Phnom Penh… Ja. Hvor skal vi starte. Når man kommer fra Siem Reap som også er fattig, men en fin by, så bliver man altså overrasket! Der er virkelig meget trafik og så er der skrald OVERALT! Det stinker i hele byen. De lokale bor vitterligt ude på gaden på hvert gadehjørne, med deres små børn. Der sidder prostitueret kvinder på hver bar (der er måske i gennemsnit 5 barer på hver lille gade, så forestil jer lige hvor mange af de her kvinder der er). Mænd der bliver lokket (eller ikke) i fælden hos kvinderne, ofte af den ældre generation. Rotter, som selvfølgelig lever livet pga. alt den skrald. Tuk tuk drivers der overfalder dig inden du dårligt nok når ud ad døren på hotellet. Gadekøkkener der lugter langt væk af dårlig hygiejne. Jeg tror godt I ved, at vi i hvertfald ikke har spist på disse 🙂 Nok har vi fået en kolera vaccine, men man skal heller ikke prøve at snyde skæbnen.
MEN til gengæld har vi en fantastisk udsigt på vores hotel, hvis man lige tager elevatoren op til 13. etage 😉 Og imorgen tager vi ud til noget jeg har glædet mig helt usandsynligt til! Ha, cliffhanger, hva? 😉 haha.

//Michelle

PS. Vi synes det er SÅ hyggeligt at modtage kommentarer, så skriv endelig til os nedenunder! 🙂

img_4727

img_4728

img_4738

2
Skriv en kommentar

avatar
2 Comment threads
0 Thread replies
0 Followers
 
Most reacted comment
Hottest comment thread
1 Comment authors
Sanne Recent comment authors
Sanne
Gæst
Sanne

kære dejlige mennesker..hvor er det altså mega fedt at følge jer… der er godtnok forskel på de forskellige steder..tænk bare få timer mellem stederne kan betyde MEGA forskelle…se at komme ud af storbyens dunkle og slidte atmosfære. Dejligt at I har sluppet sygdommene.. her er i dag det fineste og smukkeste vejr..Michey jeg ved jo du elsker efteråret..og her er så smukt. Annette og jeg var hos dine forældre igår til en lækker lasagne, sammen med Mark og Mette- Lena og Willy…meget meget hygsomt. I sidste uge var Annette og jeg forbi og holde ..nusse lille jacob..er I vilde…han er fantastisk ..ren kærlighed. Sender knus og hilsner til jer begge..keep up med de gode og interessante , spændende fortællinger fra jeres rejse .. <3 <3 <3 Knus

Marilyn
Gæst
Marilyn

Tak igen for dejlig historie. Kom til at grine af skiltet med at kvinder ikke må sidde eller stå for tæt på munkene, og samtidig at du skulle dækkes mere til i forhold til ældre kvinder.
Meget specielt med det kæmpe træ der voksede ovenpå ruinerne.
Og mht Benjamins oplevelse. Håber amerikaneren ikke bruger pengene på narko igen og risikerer at ryge i fængsel. Men meget specielt at opleve og at han blev så glad at han græd. (Og ja, det er en god mand du har fået dig)
Solen skinner endelig lidt igen efter flere regnvejrsdage, så det er dejligt. Tænker jeg snart går en tur med lille bels.. Hyg jer. Knus fra mor