Enjoy the little things // Bali

“Come with me, where dreams are born, and time is never planned.” Peter Pan

Der er nogle steder i verden hvor man bare føler sig tilpas. Den villa vi befinder os i, i skrivende stund, er stedet for mig. Jeg føler mig virkelig godt tilpas her, trods sygdom. Vi er omringet af rismarker, køer, gekkoer, lokale villaer og så endda til lyden af rindende vand fra vores private swimmingpool. Jeg mener, bliver det mere idyllisk end det? Nej vel? Jeg vil så også sige, at den butler der bor i det lille hus ved siden af os, som står til rådighed 24 timer i døgnet, ham kunne jeg godt have undværet. Det er liiige lidt for royalt til mig – når det så er sagt, er det da rart at han laver morgenmad, afternoon tea, kører shuttlebus ind til centrum, osv. Jeg sagde også til Benjamin, at det måtte godt nok være lidt kedeligt at være butler for os, haha, vi har kun “brugt” ham til morgenmad og kørsel.
Her sidder vi så, Benjamin i liggestolen og mig på den hævet terrasse for enden af poolen, slapper af, hører akustiske julesange og venter på at Benjamins familie kommer på besøg.

Ubud paradiset

Jeg selv er helt vild med Ubud! Jeg synes det er en dejlig by og der sker rigtig meget i omegnen, som man kan nyde godt af og opleve. Jeg tror lidt at Bali er et sted man enten ikke bryder sig om eller også er man vild med det. Men der er virkelig stor forskel på hvor man er på Bali! Vi var en tur forbi Kuta i starten og det var altså noget værre møg. Det var bare fest på fest og ikke specielt fedt. Ubud er noget helt andet, så selvom man er omringet af hvide mennesker (turister), så formår man alligevel at få den balinesiske følelse. Måske kan det også have noget at gøre med, at vi boede rigtig smukt!

Som sagt fik vi besøg af Benjamins familie – de forkælede os med pepsi max (tiltrængt!), julebryg, rugbrød og leverpostej, og en skrabejulekalender. Dejligt! 🙂 Vi fik ovenikøbet lov til at overnatte en ekstra nat i paradishuset (læs forrige indlæg hvis du ikke ved jeg mener). I alt havde vi 5 overnatninger i Ubud og de sidste 3 brugte vi et lidt mindre hus 100 meter væk fra det andet, men ikke desto mindre, så var det hus også helt fantastisk! Jeg vil tro, at jeg godt kunne have blevet i Ubud i et par uger, da der stadig er så meget at se. Bl.a. ville jeg helt vildt gerne have besøgt Bambusskolen, en skole hvor ALT er lavet ud af bambus, selv den både de får strøm på. Eleverne bliver også undervist på andre måder end normalt. F.eks. lærer de matematik ved at bruge hænderne. De har skulle bygge en rigtig bro, og derved har de skulle bruge matematikken på at fuldføre projektet. Dét synes jeg er ret fantastisk og hvis jeg endelig skulle have været lærer, så ville jeg elske at det var sådan undervisningen foregik. Well well, vi skal forhåbentlig til Bali igen indenfor overskuelig fremtid.

Vandfald og elefanthuler

En af dagene tog vi scooterne ud til Tegenungan vandfaldet. Man betaler en sølle pris på 5 kr. pr. person for at besøge det. Benjamin, hans mor og jeg prøvede at bade i det også. Det var en virkelig varm dag, så det var rart lige at blive skyllet igennem. Men der var fart på det! Hvis man væltede blev man også lige hevet nogle meter med indtil man kunne stille sig op. Det var ret skægt at prøve.
Efter vandfaldet kørte vi mod elefanthulerne, som også i daglig tale er et tempel og huler der var mange tusinde år gamle. Hulerne blev i gamle dage brugt til at gå ind at bede i og også et sted hvor man badede. Om de stadig bliver brugt til at bede i, ved jeg desværre ikke, men jeg tvivler på at nogle bruger dem til at bade i nu 😉 Området var forholdsvist stort med masser af smuk natur. Men der var virkelig ulideligt varmt, så vi brugte faktisk ikke specielt lang tid på det, men vi fik gået hele runden og taget et par billeder eller 5 🙂

En tur i Monkey forest

I Ubud centrum ligger der en stor park (12 hektar stor) fyldt med aber (ligesom Benjamin, han følte sig hjemme her 😉 ). Aberne er søde udenpå, men sikke nogle frække sataner. Inden man træder ind i parken bliver man advaret mod ikke at have poser, ikke kigge dem i øjnene, osv. Man skal være meget opmærksom på hvad man har med sig derind i hvertfald, og vores solbriller kom da også i tasken med det samme. Men hvor er det dog hyggeligt at gå iblandt de her aber. De nyder bare deres hverdag derinde med hinanden og har masser af plads at boltre sig på. Om aftenen kommer de ud fra parken og der render da også nogle rundt i Ubud, oven på huse og ledninger. Vi sad også på en restaurant et par hundrede meter væk fra parken, og der var også en enkelt abe der prøvede et par gange eller 3 at få fat i nogle bananer derinde haha. Aberne lever i parken fordi de er beskyttet af de lokale mennesker der, og så får de rigeligt med mad (de lever faktisk mest af sweet potatos, men gæsterne kan kun give dem bananer).
I hvertfald gik vi rundt i Monkey forest der også indeholdt en kirkegård for de afdøde aber, tre templer (som vist nok blev bygget for 700 års tid siden) man kun kunne betræde hvis man ønskede at bede derinde, et lille vandfald, og så var der vidst i omegnen af 600 aber. Jeg synes helt klart det er et sted man skal besøge hvis man er i Ubud, og det koster kun små 20 kr. at besøge. Dertil kan man købe bananer hvis man ønsker at aberne skal kravle op af en (vi sprang fint og glædeligt over dette). Inden vi kunne nå at forlade Monkey Forest blev vi dog lige fanget af regnen – fra 1. december og frem til idag (9. december) har det været lidt voldsomt den regn der, så man er fanget i et stykke tid hvis man er udenfor. Og vi havde IKKE paraplyer med 😉 Men til gengæld var vi under et halvtag sammen med en abemor og dens 3 unger, så sød!

Bestige en vulkan skal man da også!

Inden vi skulle mod Gili Trawangan skulle vi en tur op på Mount Batur. Vulkanen er 1717 meter høj på det højeste punkt og det seneste udbrud var i år 2000. Vi kom op på ca. 1580 meter da den sidste del var noget kringlet at skulle op af. Den var fyldt med små lavasten og virkelig stejl, dog sagde vores guide at det var vores eget valg om vi ville derop, men at vi skulle være opmærksomme på, at det var samme udsigt som der vi stod. Jeg tror godt jeg kunne have tænkt mig at tage det sidste stykke, men stemningen var ikke helt for det.
Vi blev hentet kl. 01:50 (ja om natten!!) ved vores villa, og så tog det ellers 1-2 timers tid at komme derhen. Her blev vi mødt af vores 20 årige guide, som fortalte at hun gjorde det her hver evig eneste nat. Ej, om jeg gad! Turen op ad vulkanen var egentlig ok, men de sidste 20 minutters tid var ren klippesten, så der skulle man lige være lidt forsigtig – hav’ i mente, at der var bælgmørkt og vi kun havde en lille lygte. Alt gik dog, og jeg fik kun en enkelt skramme (hurra!). Udsigten var rigtig smuk og vi fik set solopgangen med et par enkelte skyer, ellers var det helt klart. Men hold da op der var koldt deroppe! Vi fik fortalt at der ville være omkring 18-20 grader, som vi vil mene er forholdsvist varmt i Danmark, men her frøs vi altså! Selv med lange bukser og jeg havde taget både min og Benjamins regnjakke på, men kunne stadig ikke få varmen. Ellers fik vi set lidt røg fra vulkanen, aber der boede på toppen, og nogle syge mountainbikere der cyklede ned af den øverste del med lavastenene!! Vi var hjemme igen ca. kl. 10 om morgenen.

Gili Trawangan

Egentlig ville jeg og Benjamin gerne have været på Gili Air, men i hvertfald til vores budget, var det ret dyrt når man skal finde noget ledigt til 5 mennesker. Så vi måtte tage på den berygtede partyø – Gili Trawangan. Vores fordomme blev gjort til virkelighed da vi ankom. Én ø fyldt med unge mennesker og barer på stribe. Jeg kan slet ikke forstille mig at skulle bo på den her i højsæsonen. Der er en grund til at jeg bliver fortalt hele tiden, at jeg er en 80 årig i en 25 årigs krop 😉 Men vi kunne trøste os med at bo lidt væk fra larmen, dog lå vores lille oase midt i et lossepladslignende område. Lidt ærgerligt, men der var ikke langt på gåben. Der var ikke specielt meget at se på øen, da Gili øerne handler mest om dykning og afslapning (og fest på Trawangan). Vi kom op på det højeste punkt på øen (ca. 70 meter, haha), snorklet og gået lidt rundt. Én af dagene gik Benjamin og jeg hele øen rundt, en tur på ca. 2 timer. Den nordlige og vestlige del på øen er egentlig rigtig fin, men der er så lavvande der, at man skal 50 meter ud for at nå vandet. Super ærgerligt.
Sidste dag tog vi på en snorkeltur med en privat båd. Her fik vi set vanvittigt mange fisk og store havskildpadder. Vi havde et stop ud for Gili Meno, her var du omringet af strømme af fisk, det var så smukt. Vi havde GoPro med derud og fik heldigvis taget nogle videoer af skildpadderne og alle de forskellige fisk.

Tilbage til Bali – snart Australien!

Benjamins familie tog hjemad onsdag aften/nat og vi tog tilbage til Bali igår. Vi ville have været på Gili øerne de sidste 2 dages tid mere, men jeg tror Benjamin havde lidt ø-kuller 🙂 Vi overnatter i Nusa Dua som er helt syd på, på Bali. Her er rigtig dejligt. Hvis man har været en tur i Kuta tror jeg man vil synes Nusa Dua er MEGET stille (lige noget for mig 😉 ). Vi har 1 overnatning tilbage, og imorgen nat tager vi flyet mod Australien, den destination som vi har glædet os mest til! Jeg er sikker på vi kommer til at synes Australien er helt fantastisk. Nå ja, så har vi også lige vores Coldplay koncert lige om hjørnet i Sydney, weee. Vi lander søndag morgen 9:20 lokal tid. Australien er 3 timer foran Bali, så vi skal lige vænne os til dén tidsforskel. Vi flyver derfor hele natten, så jeg håber vi enten får lidt søvn på flyet eller kan holde os vågne hele dagen, men hvis man kender os ret, kan ingen af os sove på flyet.
Jeg glæder mig i hvertfald! Og så skal vi i IKEA i Sydney en af de første dage for at købe lidt juleting og rugbrødsblanding, haha. Det tror jeg Benjamin glæder sig rigtig meget til! 🙂

Vi håber at I alle nyder December! Vi prøver at følge lidt med i julekalender, men internettet er SÅ sløvt de steder vi har været, så det har nogenlunde været umuligt. Jeg begynder at acceptere at jeg ikke skal være hjemme juleaften, men synes da det er lidt hårdt. Jeg savner da også mine kære forældre og søskende (og selvfølgelig resten af familien, hehe) ret meget i denne tid 🙂 Men vi skal nyde de dage vi har, for lige pludselig er der gået 5,5 måned! Idag er der under 3 måneder til vi skal hjem, tiden går simpelthen SÅ stærkt!

So long!

// Michelle