Sometimes, nature is all you need

Vi har haft nogle rigtig dejlige dage i Malaysia, et land jeg er overrasket over på den gode måde. Nu er vi i Vietnam, nærmere Ho Chi Minh. Heldigvis skal vi videre nordpå imorgen aften, det glæder vi os begge til 🙂

Penang Hill

Lørdag tog vi en uber hen til botanisk have i Penang. Her ville vi lige se haven et kort sekund og så op til toppen af Penang Hill, som er et bjerg på 833 meter over vand niveau. Der kører Cable Cars op og ned af bjerget til at transportere personer op til den flotte udsigt.
Botanisk have er kæmpe stor, så vi tog kun lige en kort runde. Men der var masser af aber og dyr derinde. Der var især 1 speciel abe (udover Benjamin selvfølgelig), der var mørk og havde kæmpe øjne! Den fik vi et par gode grin af. Virkelig sød abe 🙂

img_1665

img_1664

img_1677

img_1697

img_1704

Efterfølgende skulle vi hen til Cable Cars. Eller det troede vi i hvertfald 😉 Vi vidste godt at det var en tur på 5 km. Men Benjamin havde forstået det sådan, at det var 5 km lige ud. Lidt bakker engang imellem og sådan, men det kan jeg så forsikre jer om, at det var det helt sikkert ikke! Haha. Efter 500 meter havde jeg godt spottet, at her ville vi altså komme hele vejen til toppen. Jeg tror først Benjamin troede på det ved 2-3 km. mærket, da vi støtte på en malaysier der fortalte at vi kom til toppen. Jeg kan fortælle jer især 1 ting om den her tur: hold.op.hvor.er.det.hårdt! Der var en stigningsprocent på 30-35 konstant. HELE VEJEN! Der var en ret fugtig luft på den nederste del af bjerget, så i 28 graders varme var det altså meget hårdt! 😉

Svedaben 🙂

original_url: FF29435B-ECB1-4238-8188-FA4B80290D8C

ENDELIG oppe på toppen!
Lidt svedig 😉

Men det var hele turen værd. Vi fik set en masse dyr (inkl. KÆMPE myrer! Tag en almindelig dansk myre og gang den op med 1000, så har du de myrer der var her), og der var tidspunkter hvor vi kunne fornemme den flotte udsigt. Der gik ikke mange på den her rute, og de fleste vi så kom også oppe fra og skulle ned. Men alle var virkelig søde og man følte sig som en del af et community, “Penang-Hill bjergbestigere”-community haha. Bortset fra det, så vil de fleste mænd i Malaysia altså ikke snakke med mig. Hvis vi er i en Uber, så er de fleste rigtig snaksaglige, men til Benjamin: “Where are you from, sir?”, “What do you do, sir?”, osv. osv. Til gengæld elsker alle de malaysiske kvinder mig 😉 men mændende, de skulle ikke nyde noget af lidt god snak med mig.

Da vi endelig kom op på toppen blev vi mødt af en masse mennesker. Mest folk fra Malaysia af. Og selvfølgelig var de i helt perfekt stand, gik rundt og smilede og havde det rart. For de havde jo taget Cable car op. Men det var virkelig en befriende tur, og det har kun givet os mod på at hike/trekke noget mere. Heldigvis havde vores ben det helt fint dagen efter. På toppen af bjerget ligger der et ugle-museum (af en eller anden grund, så elsker Malaysiaerne altså ugler, vi havde set flere caféer og shops kun med ugle-ting), food court, tempel, moske, og så er der en “kærligheds”-rute man kan betale sig for at gå på. Det gad vi selvfølgelig ikke, men det var nu rigtig hyggeligt deroppe. Der lå også et slags natur reservat gåturs halløj. Men 2 af stederne på turen var ikke bygget færdigt, så det ønskede vi heller ikke at bruge penge på.

img_1714

img_1711

img_1729

img_5050

Alt i alt har det været en rigtig god tur derop. Mobilen siger 159 etager, så det er jo en del 😉 Vi tog cable car (som jo slet ikke er en bil, men et tog) ned. Dog havde vi jo ingen billet og skulle derfor lige skaffe sådan én. Der stod sindsygt mange mennesker i kø for at komme ned, da der kun kører et tog ned og så samme tog skal op. Jeg ved ikke hvor mange der kan være deri, men køen ville som minimum tage 1 time, så lang var den. Men af en eller grund fik vi smigret os til fast-line ticket til samme pris som hvis vi skulle stå i køen, så selvfølgelig tog vi den, og kom derfor foran alle mennesker og direkte ind i toget haha.

Vi blev 9 nætter i alt i Penang, hvoraf nogle af dagene gik på lidt arbejde osv. Ellers fik vi vandret rundt i byen igen, drukket 3D kaffe, set et kinesisk tempel, og ellers bare set mere af alt deres street art! 🙂 Vi er stadig meget positive overfor Penang/ Georgetown, og synes det er en virkelig hyggelig by. En dag vil vi gerne komme tilbage og udforske mere af Malaysia.

img_5071
En rock hånd i det kinesiske tempel 🙂

img_5072

img_5059

Vietnam – Ho Chi Minh

Onsdag tog vi videre mod Vietnam. Der fløj heldigvis et fly direkte fra Penang til Ho Chi Minh, så den snuppede vi. Imens kunne vi spændt følge med i USA valget. Udfaldet behøver vi vidst ikke gå i dybden med, vi ved vidst alle godt at ham den orange mand ikke skulle have vundet 😉
Vi havde en lidt kaotisk start på vores Vietnam eventyr, da det hotel vi havde booket ikke havde værelset til os alligevel. Vi kunne vælge at blive der i 2 nætter, dog skulle vi skifte værelse efter 1 nat, og så ville han refundere den sidste nats pris. Det gad vi simpelthen ikke, for så skulle vi alligevel ud og finde nyt værelse den sidste nat, lidt held i uheld, for værelserne havde en del skimmelsvamp. Så vi fik pengene og fandt et andet. Fint værelse, men verdens hårdeste seng nogensinde! Den havde ingen bevægelse overhovedet. Som jeg skrev til mine forældre, så ville gulvet nok være blødere. Held i uheld igen, så tror vi Benjamin ødelagde dør-håndtaget. I hvertfald skulle der en låsesmed ud. De tog så hele håndtaget ud haha, og vi fik et nyt værelse på samme hotel men det lå bare over gaden. HELDIGVIS var sengen noget blødere her, bortset fra en jernstang midt i det hele. Men det går da 🙂
Det var dog ikke lige hvad vi havde brug for, da vi var godt bombet. Men imens låsesmeden var der tog vi ud og fik et par drinks på en rooftop bar, nok nærmere for at dulmre humøret lidt. For en ting kan vi sige om Ho Chi Minh, der er biler og scootere OVERALT! Det er meget værre i Vietnam end nogle af de andre lande. De gange vi er tvunget til at gå over vejen frygter jeg virkelig for livet. Synes godt nok ikke det er specielt sjovt, men man bliver nødt til bare at kaste sig ud i det, ellers ville man aldrig komme over.

img_5094

img_5087
Dyre drinks 😉 Det svarer dog til ca. 280 kr. Stadig dyre når man tænker på andre steder, men de var gode!

img_5082

img_5079

The independence palace og War remnants Museum

Igår skulle vi opleve lidt i byen. De fleste attraktioner her, føler jeg i hvertfald, er om Vietnam krigen. Det er også en stor del af deres liv og varede i mange år. Først besøgte vi independence palace som var præsidentens hjem og arbejdsplads under krigen. Det blev åbnet op for turister i 1990. De har bevaret præcist som det er siden det blev bygget igen i 1962. Det oprindelige palads blev bygget i (vidst nok?) 1800 tallet, men blev bombet af 2 vietnamesere i februar 1962. Sidenhen byggede de det der står nu i juli 1962. De bruger stadig den store sal til større begivenheder. I paladset kan man se bunkerne hvor de arbejdede, festsalen, mødesalen, osv. Det var rigtig fint, men vi så også medarbejdere gå og pudse det hele ned til mindste detalje, så de bruger hvertfald meget tid på at bevare det. Vi optog nogle klip derfra, som kommer med i vietnam filmen. JAAA, jeg ved det godt. Jeg lover de film hele tiden, men jeg brækker mig over hvor lang tid det tager 😉 haha. Det kommer det kommer!

img_5158

img_5152
Sko lavet af bildæk, som de brugte under Vietnam krigen. Efter sigende skulle de holde i 7 år.
img_5118
Independence palace
img_5156
Sjoveste billede jeg tog af skat, haha

img_5181

Cu Chi Tunnels

Det har været en meget speciel dag idag. Psykisk hård! Vi havde booket en tur til Cu Chi Tunnels, som tager 1,5 – 2 timers køretur fra vores hotel i midtbyen af. Vi kommer altså uden for byen, og får rigtig oplevet de lokale på forholdvist tæt hold. Det betyder også at vi får set noget af det værste, i mine øjne, af Vietnam. På turen fik jeg set, jeg ved ikke hvor mange, forskellige dyr holdt i minimale bure, 8-10 hundehvalpe i et lille bur. Men det værste var helt klart da jeg så en mand på åben gade, sidde og brænde hunde. Hele hunde, ikke bare en del af en hund, men en hel hund. Aaaaaav! (av av av av!!!) hvor gør det ondt i mig. Det er en seriøs øjenåbner og jeg får decideret kvalme af det. Jeg var på randen til at skulle kaste op. Men tænk at der er SÅ stor forskel på landene? Man ville aldrig se sådan noget i Danmark. Jeg ved at der foregår dyremishandling i Danmark også, men slet ikke samme omfang som de her lande. I det øjeblik at jeg fik det billede i mit hovedet, forstod jeg ikke hvad jeg lavede der. Jeg havde ikke lyst til at omgåes de her mennesker der synes det var ok, og jeg ville nok mest bare hjem til trygge Danmark. Men som skrevet, det er en kæmpe øjenåbner og det er virkelig grænseoverskridende. Jeg måtte også indse, at jeg skulle acceptere at sådan er deres forhold. Jeg synes det er sindsygt hårdt at se på, men jeg kan intet gøre ved det. Jeg kan ikke købe alle Vietnams dyr og medbringe dem til Danmark.

Videre til Cu Chi Tunnels. Vi havde et stop på en arbejdsplads for handicappet inden. Det var meget random det hele, og virkede mest af alt som om det bare var for at folk skulle købe noget, for vi nåede lige at få et hurtigt indblik produktionen og så var det ellers bare at skulle shoppe noget, hvis man ville. Det var da et fint koncept, da de personer der arbejder der’s forældre, har været udsat for giften som amerikanerne sprøjtede med under Vietnam krigen. De der bliver udsat for gift, kan så få handicappet børn, og nogle af dem arbejder så her.

Vores guide under hele forløbet var ret svær at forstå, jeg vil tro man forstod 60-70% af hvad han sagde, og så lignede han en der skulle kaste op hele tiden. Vi har klart haft bedre guider end ham, da han mest virkede som en der bare gjorde det fordi han skulle. Men det var fint nok. Og han fortalte da også det han skulle.
Cu Chi tunnellerne er et stort område, og de fleste ting har de hævet til offentligheden og lavet lidt ekstra ved. Ellers var alt fra den originale tid. Vi så hvor små tunnellerne var, helt vanvittigt! Det var nærmest børn der kun kunne være der. De har udvidet en af tunnellerne til turister på 100 meter. Der var dog 3 stop undervejs hvor man kunne komme op hvis man ikke ønskede at gå videre. Jeg var ikke sikker på jeg overhovedet havde lyst til at prøve det, for du skal virkelig ikke være særlig stor for at gå igennem, selv den de har udvidet! Lidt i panik gik jeg dog hen til første stop med Benjamin i hælen, og jeg nåede da også at panikke ret meget fordi jeg gik til en blindgyde. Godt det blev optaget på film hahaha 🙂 Ingen synes det er specielt fedt at gå dernede, da der er varmt, crowded og mega småt, Benjamin tog det noget mere roligt end mig, men gik med op ved første stop. Jeg kan slet ikke forstille mig, at bo dernede i flere dage uden at komme op på noget tidspunkt. Bare at være der mere end 30 meter, så havde jeg gået mere i panik end jeg gjorde. De brugte de her tunnellerne til at bo i, dvs. de også lavede mad, sov, osv. der. Nogle kom op om aftenen for at hente mad og skyde på fjenderne, men der var tidspunkter hvor der blev bombet, hvor dette ikke var muligt. Der var en stor del der døde af malaria dernede, hvor andre døde af skud eller bomber. I det hele taget var det en meget speciel oplevelse. Men også rigtig spændende at opleve, for Vietnam krigen varede som sagt i mange år, og den har haft stor effekt og indflydelse.

img_5226
Røgen fra køkkenet kommer ud igennem deres lufthuller fra tunnellerne. Røgen går mod jorden, da fjenderne ellers ville fatte mistanke hvis den gik direkte op i himlen.

img_5222

img_5208
KÆMPE græshopper
img_5220-1
Bildæk-sko, og vores guide til højre

img_5205

Hanoi – Halong Bay

Nu tager vi videre mod Hanoi imorgen. Vi lander sent aften og har derfor 2 overnatninger før vi skal et smut på en båd til Halong Bay, hvor vi har 2 dage. Vi glæder os helt utroligt til at komme ud af storbyerne og lidt væk. Planen var at vi skulle have været i Sapa også, men det kostede det halve af en sparegris at komme derop, så det har vi droppet. Men vi skal også en smut tur til Perfume Pagoda, og SÅ er der ikke længe til vi rammer Bali/ Gili øerne til ren afslapning, trekkingture, dykkerture, og STRAND 🙂

// Michelle

10
Skriv en kommentar

avatar
5 Comment threads
5 Thread replies
1 Followers
 
Most reacted comment
Hottest comment thread
5 Comment authors
MichelleYndlings søsterenMinnaMarilyn morBente Recent comment authors
Minna
Gæst
Minna

Hej med jer i to skønne unge mennesker, hvor er det skønt at “rejse” sammen med jer, vi nyder begge at læse jeres rejsebeskrivelser samt se alle de skønne billeder. God vind til jer og pas godt på hinanden. knus Per og Minna

Bente
Gæst
Bente

Ej fantastisk rejsebeskrivelser men den med hundene, pyha. Fortsat god tur

Marilyn mor
Gæst
Marilyn mor

Endnu et fantastisk indblik i hvad I oplever. Stadig lidt mærkelig at I er så langt væk, og tiden flyver afsted. Kan også godt forstå at det er noget af et kulturchok meget af det I ser og oplevet. Så hårdt ud med turen op ad bakken, puha. I ser bare så søde ud og som om I nyder hinanden og er gode rejsekamerater. Dejligt. Du skriver rigtig godt, Michelle og det er nogle flotte billeder. God tur videre, og pas godt på hinanden.

Yndlings søsteren
Gæst
Yndlings søsteren

Sometimes, nature is all you need. Men nogle gange er alle you need is love. Værsgod, et styks kommentar 🙂

trackback

[…] kedeligt, fordi der bare var mennesker OVERALT!), og på en Pearl Farm – Hvis I har læst forrige indlæg, så havde vi et stop på en handicappet arbejdsplads, hvor vi mente det var lidt random og bare […]